onsdag den 28. maj 2014

Magic is white, and comes in a black box

Dette er ikke en videnskabeligt dokumenteret test af Canon 300mm f/2.8L USM, men min vurdering af objektivet til et formål nemlig fotografering af hunde i bevægelse.

Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen har jeg for nogle måneder siden haft mulighed for at tage hunde billeder med et Canon 300mm f/2.8L IS og min verden har ikke været den samme siden. Lad mig det slå fast det er et helt fantastisk objektiv som har reference skarphed. Det objektiv var et jeg lånte i et par uger af en hobby fotograf som bor i den by jeg arbejder i. Det objektiv har 2 fejl, det er tungt og det er dyrt.

Canon 300mm f/2.8 er lavet i flere versioner. Det jeg prøvede var version I med IS. Tidligere blev det lavet uden IS, det vil sige uden image stabilisering. Den nyeste model II koster omkring 48.000 kr, hvilket er rigtig mange penge at bruge for at tage lidt billeder i fritiden. Den gamle version I med IS kan købes brugt og koster typisk mellem 22000-28000 kr alt efter stand, stadig mange penge for mig. 

Jeg har kigget lidt på andre muligheder end Canons 300mm f/2.8 og som man kan se på min side er en af mulighederne en Sigma 120-300 f/2.8 som jeg har og er godt tilfreds med især hvis man se på hvad den koster, den er dog ikke så skarp som den Canon 300mm f/2.8 IS jeg har haft i hænderne, den skarphed bliver man afhængig af når man først har prøvet den. Så findes der også en Sigma 300mm f/2.8 den er dog næsten umulig at finde som brugt, som ny koster den 24000, så vil jeg heller have en brugt Canon f/2.8 IS som jo koster nogenlunde det samme. En Canon vil også altid holde prisen bedre end en Sigma.

For noget tid siden blev jeg tilmeldt en gruppe på FB omkring salg af brugt Canon udstyr. Da jeg prøvet at kigge lidt på annoncerne der var på siden faldt jeg over et indlæg med overskrift Canon 300mm f/2.8 L Ultrasonic. Det er altså den gamle version uden IS det betyder der er tale om et rigtig gammelt objektiv, prisen er måske endda højre end hvad den har kostet som ny i sin tid. 

IS er ikke særlig vigtig for mig da jeg næsten altid bruger meget hurtig lukketid når jeg tager billeder af hundene. Jeg prøve at skive til manden om objektivet stadig var til salg og det var det. Jeg forhørte mig lidt til standen og han fortalte at den var i rigtig flot stand, optisk og mekanisk var den i perfekt stand og udvendigt var der meget få brugsspor. Jeg kom herefter til at give et frisk bud med forbehold for at jeg ville prøve det før køb så jeg kunne se om det leverede som jeg ønskede. Sælger accepterede mit bud, men han var i Sverige og kom først hjem 14 dag efter. Det var nu ikke det store problem jeg måtte jo bare vente til han kom hjem.

Min nye/gamle Canon EF 300mm F/2.8L USM stor og tung, men magisk

14 dage sener var jeg nede hos sælger for at hente det og objektivet var i lige så flot stand som han havde lovet. Sælgeren var selv primæret interesseret i  fugle fotografering og jeg fik en kort, men lærerig snak med ham om vores fælles interesse. Selv brugte han næsten udelukket en canon 600mm f/4.0 til fugle og natur fotografering han fik derfor ikke brugt 300mm, det var grunden til han ville sælge. 600mm er kæmpe, så kan man virkelig snakke om et stort og tungt objektiv, 300mm ligner jo et mini objektiv ved siden af. Jeg fik lov at se nogle af de flotte billeder han havde taget i Sverige og hold da fast hvor var de flotte. Han havde iøvrigt før brugt Canon 7D lige som jeg bruger, men var nu gået over til full frame kamera.

Det gamle 300mm f/2.8 USM non IS startede Canon med at producere tilbage i 1987 og først i 1999 kom versionen med IS på markedet. Jeg kan ikke finde ud af præcis hvor gammel mit objektiv er, men det jo efter hånden godt op i årene. Objektiv er lidt tunger end det Canon 300mm f/2.8 IS jeg havde muligheden for at låne for nogle måneder siden. Den gang tænkte jeg fedt med et super skarp objektiv, men hvis det er så tungt at man ikke få det med ud så er det jo ikke så meget værd alligevel. Man bliver klogere og det er efterhånden mange tusinde billeder siden. Hver gang jeg siden har kigget billeder igennem har jeg kigget efter den skarphed jeg fik med det Canon 300mm f/2.8 IS, men ikke fundet helt det samme i mine billeder. Det aller vigtigste element i fotografering er skarphed, skarphed og så lige lidt mere skarphed, ingen gider kikke på et billede som ikke er skarpt.

Dette objektiv er bygget som en tank. Det siger lidt om bygge kvaliteten at objektivet vejer 2855 gram. Det kan helt sikkert tåle lidt af hvert og virker rigtig solidt.
På grund af vægten kan jeg kun håndholde den i meget kort tid med mindre jeg ligger ned. Normalt bruger jeg monopod eller stativ til det hvilket hæmmer ens evne til at håndter objektivet i en hurtig vending.

Det var den første ulempe ved dette objektiv den anden er prisen. Jeg betalt 13000 for dette gamle objektiv hvilket er en høj pris for så gammelt objektiv, But trust me it is worth every penny. Der findes ikke et alternativ til disse penge som kommer bare i nærheden af dette "dyr". Jeg krydser finger for det ikke går i stykker for jeg tvivler på at man kan få reservedel til det stadig så man kan få det lavet.

Det var ulemperne lad os så komme til de gode ting. Lad mig med det samme slå fast dette gamle objektiv er skarpt som ind i helvede. Det er dog ikke kun skarpheden jeg har fået, også farver og kontrast er mind blowing. Detalje graden i billederne er fuldstændig uden sammenligning, de er helt fantastisk og overgår min Sigma med flere længder. Det eneste objektiv som jeg har prøvet og selv har som kommer i nærheden rent billede kvalitets mæssigt er min CANON EF 100MM 2.8 L IS USM MACRO som også er et helt fantastisk objektiv som dog kræver at du får hunden meget tæt på dig. Et Prime objektiv er kendt for at være mere skarp end et zoom objektiv, et 70-200 f/2.8 dog stadig et rigtig skarpt og fleksibelt objektivt også selv om man sammenligner med det her "dyr".

Ike head shot

100 % crop

Det her objektiv levere kvalitets for alle pengene og det har på trods af sin alder pænt hurtig AF. Selv hvis man sætter en 2x extender på virker AF fint så mister man dog lidt lys, men får til gengæld en 600mm som stadig er ok skarp.

Her med 2 X extender 600mm f/5.6 

Jeg har før oplevet at jo bedre kamera man bruger jo bedre virker AF på objektiverne, så der er ingen tvivl om at med et bedre kamera end mit 7D tror jeg AF virker endnu hurtigere. Jeg vil vove at påstå at selv folk som ikke har den store interesse og viden om fotografering kan se at billederne taget med dette objektiv har en professionel kvalitet over sig.

Et af de vigtigste ting omkring dette objektiv er at hit raten er meget høj på mit Canon 7D. Det vil sige at en meget stor procent del af billederne bliver skarpe og brugbare. Her rykker objektivet fra min Sigma 120-300mm på endnu et meget vigtigt punkt.

Jeg kender flere som aldrig kunne finde på at købe brugte udstyr, jeg kan fint forstå deres argumenter, men kan kun sige at jeg har købt brugt flere gang og har fået udstyr som jeg ellers ikke ville have råd til og dermed en billede kvalitet som jeg ellers ikke ville kunne komme i nærheden af for de samme penge. Det er vigtigt at købe noget som ser ordentligt ud et hærget kamera eller objektiv med mange skrammer har naturligvis været brugt mere og hårde end noget som ser ud som nyt. Så mit råd er køb med omtanke, test det du vil købe ordentligt og vær kritisk. Køb ikke det første du finder hvis det ikke lever op til dine forventninger.

Billederne her er taget en morgen hvor det var overskyet og blæsende. Jeg var nødtil at gå op på ISO 400 når jeg tog billeder på 1/1000 og blænder f/4.

























Efter at have testet objektivet kan jeg med glæde skiver "Giv mig en Canon 300mm 2.8 NON IS i hånden  "THEN I WILL MAKE MAGIC BECAUSE THIS... THIS IS STILL A MAGIC LENS".


Ingen kommentarer: