Viser opslag med etiketten Hvalpe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hvalpe. Vis alle opslag

fredag den 19. december 2014

Hvalpe besøg hos Sanne Ammitzbøll

I onsdags den 17 december var jeg over og besøge Sanne Ammitzbøll for at tage billeder af hendes 4 Cocker hvalpe. Sanne tager selv masser af fantastiske hunde billeder og så er hun utrolig dygtig til at redigere billeder i LR og PS.

Det er altid rigtig sjovt at komme ud og tage hvalpe billeder, men når man gør det hos en anden foto tosse så bliver det rigtig sjovt.

Jeg havde tænkt over nogle ting som kunne gøre billederne bedre, anderledes og mere spændende. Faktisk havde jeg hentet en den inspiration hos en utrolig dygtig fotograf som hedder Steve Magennis som tager nogle helt fantastiske billeder. Sanne havde også nogle ideer så der var masser af muligheder. Uheldigvis var vejret rigtig dårligt, der var ikke meget lys og det småregnede ind i mellem. 


Vi besluttede at tage en hvalp ud af gangen på den måde risikerende vi ikke at alle hvalpene skulle løbe rundt i længer tid i det kolde og fugtige vejr. Alle 4 hvalpe var utrolige aktive og de bidrog på den måde rigtig meget til billederne. De tog alle de situationer vi satte dem i med oprejste pande og lige meget hvad Sanne kastede til dem løb de ud og samlede det op, det var dog ikke alle som kom lige hjem igen ;-) 

Jeg havde et par dage før shootet fået en ide med at det kunne være rigtig sjovt at tage billeder af de dejlige gule hvalpe i nogle tørret bøgeblade. Så jeg tog ud i skoven for at samle sådan et par affalds sække fulde, og det var ikke noget problem. Desværre var alle bladene sjask våde så jeg var naturligvis nødtil at havde dem tørret inden vi kunne bruge dem. Det endt med at jeg bredte dem ud på noget plastik i stuen og så lå de der et par dage indtil de var tørre. Det er hvis godt jeg ikke har en kone så var den geniale ide nok ikke gået.


torsdag den 28. august 2014

FT Cocker hos kennel Munkhaven

Igår var jeg på besøg hos kennel Munkhaven v/ Susanne og Hans Jørgen Bistrup. For en del uger siden var jeg til træning med Carsten og Chili hos Sanne Ammitzbøll hvor Susanne og Hans Jørgen også var til træning og vi kom til at snakke FT cocker, Hans Jørgen fortalte at han ventede FT cocker hvalpe inden for kort tid og jeg var naturligvis meget hurtig til at spørge om jeg måtte komme forbi og fotografere dem når de blev omkring 5 uger. Det måtte jeg heldigvis meget gerne.  


Nu sidder der nok nogle og tænker Susanne og Hans Jørgen snakker vi så ikke forkert race for de er da flatter folk ud til fingerspidserne. Det er rigtig at Hans Jørgen nok er kendt af de fleste for at træne Flatcoat til aller højeste niveau i Danmark og opdrætte denne race under kennel navnet Munkhaven. 
Mest kendt er nok Alma som opnåede et utal af titler, egentligt hed hun Jiggers Tarka Lovely Alma og opnåede at blive DKBRCH DKJCH SEJCH NOJCH FINJCH NORDJCH DKWTCH, Senest blev hun kåret til årets Flat 2013. Desværre måtte Susanne og Hans Jørgen pludselig have Alma til dyrlæge i mandags da hun blev dårlig, de viste sig at hun havde kræft og de måtte tage den tunge beslutning at få hende aflivet 10 år gammel. Nu ligger hun ved en stor sten i haven med en dronningbusk plantet oven på graven for som Hans Jørgen sagde det må være passende for en dronning. 

Hans Jørgen er som han betegner det uanset hvilken anden racer han måtte have flat mand. I øjeblikket arbejder han med med en datter til Alma som hedder Munkhaven Almo Thyra. Så sent som i søndags blev hun 3 vinder på en WT i Søby. Til næste år skal hun have hvalpe så kennel Munkhaven kan videre føre deres gode tæve linjer.


fredag den 11. juli 2014

Chili til træning

Chili er startet til træning, hun er naturligvis en helt fantastisk dygtig hund når Carsten selv skal fortælle det. Jeg tænkte at det måtte jeg heller selv kigge nærmer på så jeg tog med ham til træning igår for at se om der var noget om snakke. De træner i Hedensted hos en meget dygtig og passioneret træner som hedder Sanne Ammitzbøll. Selve træningen er bygget op som klikker træning og man belønner med klik og godbidder når hunden gør det man ønsker.

Chili og Carsten tager en pause

Chili er skrap til balje øvelsen

torsdag den 19. juni 2014

Teddy Bears

Min bror og hans familie har hunde hvalpe i øjeblikket. Det er en blanding af Border Collie og Australien Shepard. Hvalpene er født den 10 maj og der er 3 hanner og 1 tæve. Jeg havde naturligvis lovet at tage lidt billeder af de dejlige hvalpe som ligner små bjørne. Hvalpene er i børne hænder hele tiden og det mærkes tydeligt, jeg kunne ikke så let komme på afstand af dem for de ville heller klatre rundt på mig istedet for at få taget billeder.

Selve shootet var en forholdsvis let opgave. Igår hvor jeg tog billederne var det dejligt overskyet så ingen skygger og hvalpen var meget aktive, Jeg brugte Canon 7D med 70-200mm f/2.8 og Canon 300mm f/2.8 USM. ISO omkring 200 for det var trods alt lidt mørkt og så omkring 1/800 sek i lukketid så kørte det.



mandag den 2. juni 2014

Klar parat action

Jeg har drillet Carsten lidt med om hans nye hund Chili overhovedet kan løbe, for hver gang jeg har været ned og se til dem for at fotografer hende har vi ikke rigtig kunne få hende til at løbe. Efter et par mislykkes forsøg idag sad vi og lavede en brainstorm over en kop kaffe ude på græsset, pludselig fik jeg en af mine geniale ideer, eller det var nu nok Sanne som fik ideen, men jeg var da hurtig med på den ;-).

Hvorfor tager i ikke gamle Mille med over på marken, Chili løber jo lige i røven på hende hele tiden. Som sagt så gjort og knap havde vi fået sat Chili ned før hun spænede efter Mille. Så fik vi de action billeder i kassen som Carsten gerne ville have.

Canon 7D med Canon 300mm f/2.8 og Canon 70-200mm f/2.8

Mille trækker Chili ? Jeg er vild med det billede. Mille skuer om Chili er med og lyser det ikke bare ud af den lille hvor sjovt hun har det.

Så havde vi teknikken og det virkede rigtig godt. Først kunne jeg nå at skyde Mille også kunne jeg følge op på Chili som kom i fuld fart bagefter.


søndag den 1. juni 2014

Chili er ankommet

Som tidligere lovet i indlægget om hvalpe besøget hos Jan Laursen (Læs mere her), ville der komme mange flere billeder af min kammerat Carsten´s nye hund som hedder Chili. Nu er hun endelige blevet 8 uger og er flyttet ind i sit nye hjem.

Carsten og hans familie har en gammel brun labrador som hedder Mille, hun har altid været ene hund så det er noget af en omvæltning at få sådan en lille frækkert ind i huset. Den første nat havde Chili prøvet at kravle op til Mille i kurven og var så bestemt blevet sat på plads, der er trods alt grænser og Chili måtte over i sin egen kurv.

Jeg kiggede lige forbi for at tage nogle billeder, men Chili er ikke helt oppe i gear endnu. Jeg havde eller håbet på lidt action billeder, men Chili var træt hvilket naturligvis er meget forståeligt med alle de nye indtryk. Jeg kigger forbi om et par dag mon ikke der så er mere gang i tøsen.

Lidt billeder blev det da til med Canon 7D og Canon 300mm f/2.8 og Canon 70-200 f/2.8. De første billeder er taget om formiddagen hvor det var overskyet med 300mm. De sidste er taget med 70-200mm om eftermiddagen hvor det som man kan se var højt solskind og det var umuligt at undgå skygger, der var ikke andet at gøre end få det bedst muligt ud af det.

Sanne, Carstens kone havde sagt til mig at jeg skulle sørge for at få taget nogle billeder hvor gamle Mille også var med på. Selv om disse billeder ikke er optimalt belyst fordi de er taget i lys/skygge så kan jeg nu lide motivet og de 2 hundes hygge sammen.

Jeg har altid ment at en rigtig Labrador skal være sort, men efter jeg er begyndt at tage mange billeder mener jeg nu at alle labrador bør være hvide eller gule for tro mig de er meget letter at tage gode billeder af end de sorte  :-).


onsdag den 14. maj 2014

På hvalpe besøg hos Jan Laursen

Min gode kammerat Carsten skal have ny hund og han har rigtig skudt papegøjen. Han har nemlig fået mulighed for at få en hvalpe efter en helt fantastisk tævelinje. Carsten har har en ældre labrador i øjeblikket og hans nye hund skulle også være en labrador da denne race passer bedst til det jagt han går på.

Nu er han så heldig at have en anden kammerat som er dygtig retriever mand og han har hjulpet ham med at finde en rigtig god hvalp. En hvalpe han ellers med sikkerhed ikke kunne være kommet i nærheden af da næsten alle hvalpe fra kuldet var forudbestilt og solgt inden de blev født. Alle hvalpe er nu forlængst solgt og de skal om få uger ud til spændte hvalpe køber i Danmark, Sverige og Finland.
Carsten havde selv været ud og se moderen til hvalpene på markprøver i efteråret hvor hun havde gået helt fantastisk og sluttede sæsonen af med at blive DKJCH.

Carstens kommende hund Chili 

DKBRCH DKJCH Stenhøjgaards Bonnie eller Luka som moderen til hvalpene hedder er selv efter en meget vindende tæve nemlig DKBRCH DKJCH Tropeterbakkens Dina og er opdrættet af Jan Lorenzen. Lukas far hedder DKJCH DKWTCH Hillus Powell.
Han hunden som Jan Laursen har valgt at bruge til kuldet hedder Broadlaw Dirk og ejes af kennel Batmoors. Han er opdrættet af Skotten Billy Steel. Broadlaw Dirk har en flot stamtavle med mange FTCH bag sig. Hans mor er Broadlaw Lexie og faderen er FTCH Leadburn Viceroy som blev nummer 2 til det Engelske retriever mesterskabet i 2008. Jan har selv en unghund gående efter Broadlaw Dirk som man er meget glad for og valgte derfor at bruge netop ham til at parre Luka.

Billedet af Luka er taget imens hvalpe få mad fra hende derfor er hendes øre trukket tilbage. Jeg ville gerne have haft et andet udtryk, men.bemærk spillet i farverne. Hendes øjenvipper i den dybe gule farve som går over i den næsten hvide farve på resten af kroppen det kan jeg lide.

Jeg har ikke det store forstand på hunde avl, men efter min mening bør man altid lægge meget vægt på tæve linjen når man køber hund. En rigtig god tæve bliver aldrig parret med en dårlig han hund hvorimod det omvendte ofte er tilfældet. En fin stamtavle og forældre som er højt præmieret på markprøver betyder ikke at man er sikker på at få en god hund, men det øger ens chancer rigtig meget.

lørdag den 3. maj 2014

Jesper Sand og hans 2 Ruhåret hønsehunde


Som jeg tidligere har lavet et indlæg om her på bloggen så har den lokale tømrer mester fået en Ruhåret hønsehund og jeg var med oppe hos opdrætteren Steen Henningsen da Jesper skulle vælge den ud (Læs indlægget her).  Der er efter hånden gået næsten 5 uger så jeg spurgte Jesper om jeg ikke lige måtte komme om tage nogle nye billeder af den lille fyr som efterhånden er vokset en del.


Jeg må lidt modvilligende erkende at Kato som den lille fyr er kommet til at hedder er en rigtig lækker Ruhåret, jeg er vild med den meget mørke farve og han ser ud til at have et rigtigt godt hårlag hvilket i mine øjne betyder at de ikke får et bukset og vildt hårlag over hele kroppe, men kun i hovedet. Et andet tiltalende træk ved Kato er hans sind han virker til at være rigtig velstimumleret og vil gerne snakke med alle.

Jeg spurte Jesper om man kunne kaste en bold til ham så han kom tilbage med den, det mente Jesper godt kunne lade sig gøre og som det fremgår var en dummy heller ingen problem.
Efter at have taget lidt billeder af Kato kom Jespers gamle hund Kiwi lige ud og hilse på så hende tog jeg naturligvis også lidt billeder af.


fredag den 21. marts 2014

Udvælgelse af Ruhåret hønse hund på kennel Lykkeager

Den lokale Tømre mester skal have ny hund. Han har Ruhåret høns hund og i spøg havde jeg sagt til ham at når han fik den skulle jeg lige tage nogle gode billeder af den så have han i det mindste et kønt billede at kigge på når nu hunde racen ikke er særlig køn.
I mit føde hjem har vi haft både Ruhåret og Korthåret hønsehund, det er super effektive jagt hunde, men måske ikke den flotteste hunde race efter min mening.

Idag kom Jesper så og fortalte at han skulle op og vælge hvalpen ud og om jeg ville med. Ja er du gal, måtte jeg tage kamera med, så var jeg klar. Desværre kunne jeg først komme fra arbejde omkring kl. 17. I Marts er det altså rimeligt mørk omkring kl 18.30 så jeg frygtede at jeg ville komme under tidspres hvis jeg skulle tage nogle gode billeder, den frygt kom desværre til at holde stik.

Ned i højde med hvalpene det forbedre billederne 100 gange. Jeg er meget glad for dette billede jeg kan lide den måde lyset i baggrunden følger hovedet og den måde hunden står og kigger på, lækkert.