Igår havde jeg drengene med ud og træne lidt og tage nogle billeder i et område hvor jeg har været en enkelt gang før. Det specielle ved netop dette område er at det er meget kupperet i forhold til hvor jeg normalt kommer. Samtidig er det åben og med forholdsvis lavt vegetation flere steder i form af lyng.
Jeg kom til at tænke lidt over hvor vigtig terrænet er for et godt billeder og tænkte jeg ville skrive lidt om mine erfaringer på det område.
Til at starte med tog jeg mange billeder på åbne græs marker. Fordelen ved græs marker er at det er en meget let måde at lære teknik på. Autofokusen har meget let ved at fange hunden for der er ikke andet den kan blive distraheret af så som høje græsstrå buske o.s.v.. Chancen for at få gode billeder og succes er altså meget stor.
På et tidspunkt søger man flere udfordringer og andre typer billeder. Man får hurtig forståelse for hvor vigtig baggrunden og terrænet er for et billede. Forstyrrende elementer som bygninger, afskåret ben og andre halve hunde som kommer med i billedet bidrager ikke positiv til noget som helst.
Noget af det jeg rigtig godt kan lide er hvis der er en form for dybdeskarphed i billedet. Det vil sige at noget står super skarpt og lige bagved det skarpe kommer noget som er helt uskarpt. Der er flere måder at opnå denne effekt på. Et vigtigt punkt er at bruge et objektiv med stor blænder så som f/2.8 eller f/4.0. Et andet vigtig element er at komme lavt ned så man bruger bund vegetationen til at hjælpe med at skabe en dybde virkning. Et kupperet terræn kan hjælpe endnu mere til denne effekt. På billedet af Ike sammenfletter jeg alle elementerne. Jeg er nede i højde jeg bruger stor blænder f/2.8 og jeg tager billedet i et kuppert terræn. Ike er på en bakke så der komme et fald i terrænet lige bag ham, den baggrund man kan se er egentlig ca. 20 meter bag hunden. Der er altså 3 nivauer i billedet det lave uskarpe i forgrunde der skabes ved at kom ned i høj plus stor blænder. Det meget skarpe område med hunden og så igen det meget uskarpe i baggrunden som skabes af nivau forskel i terrænet kombineret med en stor blænder. Et lækkert billed i mine øjne, bemærk den "stråling ud af i baggrunden som græsstråenen skaber.
 |
ISO 1000 140 mm f/2.8 1/80 sec |
Her et billede af Duke som indeholder de samme elementer dog taget i et fladt område. Billedet er stadig et godt billede i mine øjne, men man får en fornemmelse af hvad et kupperet terræn bidrager med. Bemærk at terrænet bare bliver mere og mere uskarp bag Duke i modsætning til billedet af Ike hvor det går fra super skarpt i bundelanget til totalt uskarp på 0 centimeter.
 |
ISO 1000 180 mm f/2.8 1/800 |