Viser opslag med etiketten Prøve. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Prøve. Vis alle opslag

tirsdag den 8. juli 2014

Flot International Working Test i Skive

Lørdags og søndag var DRK arrangører af IWT2014. Et stort arrangement med deltager fra mange lande som dyste over 2 dag. Der var 36 hold med 3 retriever på hvert hold. Om lørdagen blev der afviklet 7 poster og om søndagen afviklede man de sidste 4 poster.

Jeg var taget med Jimmy, Carsten og Jonas op for at se hundene om lørdagen. Det var et rigtigt fint arrangement hvor man som tilskuer kunne følge hundene tæt. Jeg havde naturligvis medbragt kamera og fik taget rigtig mange billeder i det perfekte foto vejr.

Vi så rigtig mange gode hunde men der var naturligvis også nogle som havde svært ved at løse opgaverne. Jeg syntes personligt at det er lidt ærgerligt at man ikke havde tilmeldinger fra nogle Engelske og Irske hold. Det er trods alt her man siger toppen af poppen befinder sig uden på nogen måde at forklejne de hold som rent faktisk deltog.

Der var inviteret 7 dommer til de 2 dage. De kom fra flere forskellige lande. Fra Danmark dømte Boye Rasmussen og Carsten Andersen. De andre dommer var Fons Exelmans, Bruno Julien, David Latham, Damian Newman og Allan Schoefield.

Prøve blev afviklet i noget helt fantastisk terræn omkring Flyndersø ved Skive. Et meget kupperet og afvekslende terræn. Desværre havde man få dagen inden prøven valgt at slå en stor det af arealet, det var i mine øjne lidt uheldigt.
På nogle af posterne ville det have være meget relevant at øge sværhedsgraden ved at have haft noget højre vegetation. Tillgengæld var det mit held for det var meget letter at tage billeder da jeg ikke havde de store problemer med at objektiverne ville hunte på vegetationen istedet for hundene.

De danske hold klarede sig rigtig flot. Hold 1 som bestod af hold kaptajn Danny Fraser med Fendawood Able, Brian Rasmussen med Batmoors Hill Clyde og sidst men ikke mindst Tanja Thorsen med DKJCH DKBRCH Swaine Nidian Cooper startede som nummer 1 og de slutte også prøven af på denne plads med en helt igennem suveræn præstation hvor de sammenlagt fik 600 point.

Der var 31 point ned til nummer 2 som iøvrigt også var et Dansk hold bestående af hold kaptajn Jon Andersen med DKBRCH Andjøh’s Rafal Nadal og John Juul Henriksen med Stenhøjgaards Cille-Lovis og Ove Simonsen med DKBRCH NORDJCH DKWTCH Lærkereden’s Ask. Nummer 3 med 548 point blev et hold fra Ungarn.

Vinder holdet med Brian Rasmussen, Tanja Thorsen, Danny Fraser og i baggrunde den danske dommer Boye Rasmussen på deres første post.

Batmoors Hill Clyde og Brian Rasmussen fik anden flest point af alle deltagende hunde med 203 point.

mandag den 7. april 2014

Træningsmarkrprøve Rohden gods den 6 april 2014

Igår søndag var jeg taget på Rohden gods for at overvære en træningsmarkprøve som Klubben for F.T. Spaniels afholdte. Prøve leder var Poul Lysholdt Jørgensen og dommer var Lars Lang.

En træningsmarkprøve er en prøve hvor man har mulighed for at teste sin trænede hund i en markprøve realistisk situation. Den store fordel som hundefører er at en autoriseret dommer giver råd og vejledning undervejs.
Der skydes naturligvis ikke vildt over hunden da prøven afholdes uden for jagtsæsonen, men ved flush skyder en skytte med løs krudt for at gøre situationen jagt realistisk og dommeren kan evt. kaste en dummy som hunden så skal apporter.


lørdag den 22. marts 2014

Uoff. Working Test i Seest Grusgrav, Kolding

Idag skulle jeg endelig på en prøve og teste mit udstyr. Jimmy, en hundemand som jeg kender skulle selv stille med sin hund i vinderklasse så en kammerat og jeg tog lige en smut til Kolding for at se hundene og tage nogle billeder. Prøven foregik i en gammel grusgrav ved Seest.

Første post vi kom til var jeg ikke begrejsteret for rent foto mæssigt. Jeg stod nærmest og tog billeder mellem benene på dommer og fører. Der var meget mørk for det foregik nærmest i et stort hul så der kommer ikke meget lys ned. Jeg skød det bedste jeg kunne med min Sigma 120-300 2.8. Jeg tænkte at her skulle vi hurtig væk fra og finde et mere åben sted med mere lys. Da jeg kom hjem fortrød jeg det for Sigmaén håndterede faktisk situationen rigtigt godt. Og jeg var godt tilfreds med billederne fra denne post.