mandag den 7. april 2014

Træningsmarkrprøve Rohden gods den 6 april 2014

Igår søndag var jeg taget på Rohden gods for at overvære en træningsmarkprøve som Klubben for F.T. Spaniels afholdte. Prøve leder var Poul Lysholdt Jørgensen og dommer var Lars Lang.

En træningsmarkprøve er en prøve hvor man har mulighed for at teste sin trænede hund i en markprøve realistisk situation. Den store fordel som hundefører er at en autoriseret dommer giver råd og vejledning undervejs.
Der skydes naturligvis ikke vildt over hunden da prøven afholdes uden for jagtsæsonen, men ved flush skyder en skytte med løs krudt for at gøre situationen jagt realistisk og dommeren kan evt. kaste en dummy som hunden så skal apporter.




Disse træningsmarkprøver er rigtig gode for mindre rutinerede fører eller dem som har haft trænings problemer med sin hund i jagtsæsonen.

Jeg brugte min Canon 7D med Canon 70-200 f/2.8 hele dagen for jeg fik lov til at gå næsten hvor det passe mig, så der var ingen undskyldning for ikke at komme tæt nok på hunden på hunden. Faktisk kom jeg til tider lige lovlig tæt på og kunne på nogle tidspunkter godt have brugt lidt korter brændvidde.

Mit største problem er naturligvis at hunden arbejder i pænt høj vegetation hvor autofokusen helt tiden vil hunte på græs, grene og alt andet end hunden. Lidt billeder fik jeg da med hjem. Det holdt tørvejr hele dagen, men det var tåget fra morgenen og resten af dagen var det overskyet og mørkt så jeg fik noget mere støj på billeder end jeg havde håbet.

Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst har været et arrangement i F.T. klubben, men jeg kendte både dommer og prøveleder fra tidligere hvor jeg har trænet på deres trænings plads.
Stemningen var rigtig positive og det var tydeligt at mærke at deltagerne  var meget entusiastiske omkring deres arbejde med hundene.

Det er påfaldende at siden jeg sidst var mere aktiv i klubben er antallet af cockerne steget. Der er ingen tvivl om at den popularitet som cockerne gennem de sidste år har opnået i England er skyllet videre ind over Danmark. I England er kvaliteten gennem årene steget på cockerne og det er nok også grunden til at den bliver mere og mere populær i Danmark. Man skal dog heller ikke se bort fra at en cocker altså er en af de mest charmerende hunde race og så har den en dejlig størrelse som er let at have på skødet.


Som dommer Lars Lang sagde til slut så havde han set både gode og mindre gode hunde. Der var meget forskel på hundenes trænings tilstand. Der var fugle på terrænet, men de uerfarne hunde havde problemer med at sætte dem. Fuglene er naturligvis også ekstra opmærksom og har fået en del efraring efter jagtsæsonen og er naturligvis godt klar over at det gælder om at komme hurtigt væk.

Hundene fik en meget kort blind apportering som dommeren droppede i retningen man kom fra altså bagud i terrænet. Det var påfaldende hvor stor problemer den havde for rigtig mange af hundene. Denne lille sorte cocker på næste billede havde dog ikke nogle problemer, hurtig ud og hjem. Jeg tror iøvrigt også den havde dagens mest farverige apport, deltagerne fik mulighed for at bruge deres egen apport hvis de blot gav dommerne den inden deres slip startede.



Det lykkes desværre ikke at få alle hunde for fugl, men sådan går det jo også på en prøve, nogle har flere flush og andre kommer ikke for fugl. Jeg tror dog at alle kom hjem en del erfaring rigere og havde nydt dagen i det fantastiske flotte og kuperet terræn omkring Rohden gods.





Denne lille charme trold af en gylden cocker havde jeg fornøjelsen af at gå bagved i dens anden slip. Jeg havde kort snakket med ejeren om morgenen inden parolen og han fortalte han kom fra Irland og var lidt i tvivl om hvordan de danske markprøver blev dømt. Jeg sagde at han bare skulle gå ud fra det var lige som i Irland hvor han kom fra så kunne det nok ikke gå helt galt.

Dens første slip så jeg ikke og jeg snakkede kort med ejeren efter slippet og han var ikke tilfreds, han syntes ikke hunden havde gået som den burde. I andet slip gik jeg så bag ved hunde sammen med dommerne, det første stykke var meget åben og er var der fart på, men ingen fugle. Efter kort tid kom vi til en lille dam med stor grenbunker på siderne, pænt hårdt terræn uden det dog var brombær. Jeg kunne godt se at den havde fært og hurtigt fik den en flush som gik fint. 



Det var tydeligt der var meget fært i området og hun gik lige langt nok frem i terrænet inden føreren reagerede syntes jeg. Vi mistede på et tidspunkt kort kontakten til hende da hun kom ind i noget meget tæt krat. Hurtig var hun dog tilbage og snart havde hun et fint flush i kanten af dammen hvor jeg burde have fået et godt flush billede, men det missede jeg desværre. En lille dame jeg blev glad over at se arbejde. Føreren mente hun manglede lidt drive, det havde jeg nu svært ved at se.



Den sidste sorte cocker var ikke med på prøven, men da vi kom tilbage til bilerne skulle jeg da lige se den unge fyr som tilhøre dagens skytte Lars Andersen.
Joey er fra maj 2013 og er opdrættet af en af de helt "hotte" engelske cocker opdrætter i øjeblikket Nigel Partiss som har kennel TIPTOPJACK 

TIPTOPJACK Tuac som er Joey´s stambogs navn er efter FTCH Mallowdale Gun og FTCH Brook Furlong Of TIPTOPJACK som vandt det Engelske cocker mesterskab 2013. 

En flot stamtavle er ikke ensbetydende med en god hund, men mon ikke Lars nok skal få noget ud af denne fyr, det er jeg overbevist om.


Ingen kommentarer: